Peter Lund Madsen Prisen

Ved siden af den løbende støtte til aktiviteter og initiativer uddeler Peter Lund Madsen Foreningen en årlig pris, Peter Lund Madsen Prisen.

Formålet med prisen er at hædre personer, fællesskaber eller organisationer, der bidrager til forståelsen af mennesket, hjernen og sindet, og som gør det i en ånd præget af nysgerrighed, viden, varme, ordentlighed og ansvarlighed.

Peter Lund Madsen Prisen vil blive uddelt den 10. august 2026, på årsdagen for Peter Lund Madsens dødsdag. Prisen går til en eller flere personer, organisationer eller indsatser som

  • Giver håb og peger på muligheder, hvor andre ser begrænsninger

  • Nedbryder tabuer og fordomme om psyken og det at være menneske

  • Formidler viden, så alle kan være med – uden at gå på kompromis med fagligheden

  • Tager ansvar og udviser ordentlighed i mødet med andre

  • Bidrager til et samfund, hvor vi forstår – ikke fordømmer